Blaa Vandborg- Blueskartellet præsentere Live på Britta’s

Han er kendt for sit udtryksfulde og fandenivoldske guitarspil igennem mange år i dansk
rockmusik. MIKA VANDBORG leverer altid, og trækker på sine helte, ikke mindst Hendrix
og Clapton. Og det var netop deltagelsen i en hyldestkoncert for sidstnævnte, der gav
MIKA en åbenbaring. Fornemmelsen af, og glæden ved, endelig at søge tilbage til sine
forbilleder, var ikke til at tage fejl af, og lysten blev ikke mindre af, at MIKA efterfølgende
modtog utallige opfordringer om at spille BLÅT.
Bandet er samlet, og det er et stærkt hold, som står på scenen med MIKA, klar til at give
publikum et ordentlig drag over nakken.
Højspændt energi, nærvær og indlevelse er kodeord, når BLAA Vandborg går på scenen
med 5 musikere, som hver især er i stand til at levere musikalske præstationer af høj
karat. Og bandet kommer rundt i genrerne, men altid med et blåt aftryk, uanset om der
spilles Soul, Rock eller Blues.
Glem alt om kedelig og gumpetung cafeblues – dette band mixer mange genrer, og
sætter gang i publikum.
BLAA Vandborg har MIKA i midten, men er i høj grad et bandprojekt.
MIKA har efterhånden slået sit navn fast med syvtommer søm gennem en kompromisløs
karriere, der har bragt ham omkring både Gnags, Dicte, Hempler, Love Shop, samt
selvfølgelig Electric Guitars. Desuden har MIKA opbygget en solokarriere med danske
sange. Og nu altså også i dette nye band, der lander midt i det hele, som en ekstra farve
på en bred palet.
MIKA VANDBORG gtr/vocals
MORTEN LARSEN vocals/gtr
BOB FRIDZEMA keys
HENSRIK SP POULSEN bass
JAKOB RØNLOV drums
